Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var der folk, der arbejdede for internationalt samarbejde mellem jernbaneesperantister, og efter nogle afbrydelser under de to verdenskrige stiftedes IFEF, som stadig lever og er aktiv, den 4. august 1948.

Danske jernbanefolk var med ved det stiftende møde, og de inviterede straks til den første IFEF-kongres i maj året efter. Siden da har IFEF afholdt kongres hvert år i maj eller juni.

Tidligt blev der nedsat en fagkommission, som stadig eksisterer, og som:

1. arrangerer fagforedrag ved kongresserne,
2. arbejder med fagordbøger,
3. sætter fokus på brugen af esperanto som jernbane-fagsprog.

Ordbogsarbejdet er meget komplekst, og der gik mange år, før IFEF kunne udgive den første jernbaneordbog. Man har alle årene samarbejdet med UIC (Den Internationale Jernbane-Union), og nu har IFEFs fagkommission status hos UIC som de nationale jernbaneselskaber. Alt dette er måske IFEFs største fag-relaterede resultat.

IFEFs højeste myndighed er Komiteen, hvortil alle lande vælger repræsentanter. Komiteen vælger bestyrelsen.

I de tidlige år hjalp forskellige IFEF-bestyrelsesmedlemmer til ved stiftelse af sektioner i flere lande som Italien, Sverige, Jugoslavien, Spanien og Tjekkoslovakiet.

Fra 1954 er IFEF medlem af FISAIC, den internationale sammenslutning af jernbanefritidens kulturelle foreninger, og i flere lande var IFEF "fødselshjælper" og banebryder for FISAIC.

IFEFs ungdomssektion begyndte at arrangere skiferieuger omkring 1960, og de foregår stadig årligt, selv om der ikke længere findes organiseret ungdomsarbejde i IFEF.

Fra starten har DEFAs folk været aktive i IFEF - i fag- og bestyrelsesarbejde, som arrangør af kongresser og ski-uger og ikke mindst som deltagere.